Dyrk yoga, og undgå skader!

Forfatter: Caroline Amalie Falkenberg

Hvis du løber, spiller fodbold, håndbold eller dyrker anden sport, er yoga genialt for dig! Tro det eller ej!

Lad os tage et kig på LØB

Hvad er bedre end en frisk løbetur i det fri?

Det er der få ting der er, og derfor er det rædselsfuldt at tænke på scenariet med en opstået løbeskade.

Løb er på mange måder sundt, men risikoen for at få en skade er stor. Faktisk er løb den sport, der genererer flest motionsskader i Danmark. Jf. Idrættens Analyseinstitut

Oftest er det skader i fødder, underben, lår og hofter.

Skaderne opstår mest en dels pga. overbelastninger i muskler og led. Og da løb er en sportsgren med statiske bevægelser, er det de samme led og muskler, der påvirkes massivt med mange gentagne bevægelser.

Hvis du vil forebygge skader i led, er der derfor vigtigt at din krop er stærk – ikke kun i de store muskelgrupper.

Dette sker der, når du supplerer med yoga

Ved at tilføje yoga til din normale træning opnår du overraskende resultater.

Yoga er som sådan ikke en sport, men alligevel en motionsform, der stimulerer og styrker både de små og store muskelgrupper.

Balanceøvelserne i yoga aktiverer musklerne omkring ankler, knæ og hofter til at stabilisere dine led, så du kan holde balancen. Den styrke du opnår her, er den, der beskytter dig mod grimme vrid og overbelastninger, når du er ude på løbeturen, eller manøvrer en bold hen imod et mål.

Dynamiske og langsomme bevægelser i yogaen forbedrer din kropsholdning ved at stimulere og styrke dine coremuskler. Det giver dig en grundstyrke, der mindsker stød mellem ryghvirvlerne og i leddene generelt.

Smidighed vil du opnå ved en jævnlig yogapraksis. Smidighed gør dine muskler og øvrige væv elastisk, og elasticiteten forebygger skader såsom fibersprængninger, knækkede ledbånd og de smertefulde hælsporer.

Åndedrætsdisciplin er dybt integreret i yoga, og vil hurtigt kunne mærkes i din daglige træning, da din lungekapacitet og -muskulatur trænes helt naturligt og effektivt i et flow med øvelserne.

Hvor meget yoga skal der til for at forbygge skader?

Blot en times yogapraksis hver uge vil forbedre dine præstationer i naturen eller på banen. Og du vil på kort tid mærke både den fysiske og den mentale styrke vokse.

Namasté!

Forfatter

Caroline Amalie Falkenberg

Yogainstruktør og ejer af &yoga

Instruktør hos Hot Yoga Denmark

Tlf. 21864161

www.ogyoga.dk

www.hotyogadenmark.dk

Kilde: Idrættens Analyseinstitut

https://runsafe.au.dk/fileadmin/user_upload/IDRAETSSKADER_oversigt_revideret_050517.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *