Kom i bedre form med knækbrød

Denne overskrift lyder jo meget lovende, men det er jo klart, at man ikke udelukkende skal sætte sig ned og bare spise knækbrød og vente passivt på, at man kommer i bedre form. Sådan virker det ikke, uanset hvor sund mad der findes. Man kommer kun i bedre form, hvis man overholder de to vigtigste regler. Dyrk motion og spis sundt. Så kort kan det fortælles. Men virkeligheden er jo straks langt mere broget og forskellig for os alle, så her får du blot muligheden for at gøre din dagligdag sjovere, idet du kan supplere dine måltider med en sund snack nemlig knækbrød. Mange energibarer og energidrikke er nemlig fyldt med usunde tilsætningsstoffer, så deres mirakelfunktion kan vist ligge på et meget lille sted. Men især hvis man selv bager sine knækbrød, så kan man supplere sine måltider i løbet af dagen med en sund og velsmagende sprød snack, som er fuld af smag og sunde fibre. De fleste kender knækbrød som nogle skarptskårne, firkantede stykker fra Wasa, der er utroligt luftlige og sprøde. Men hjemme-lavede knækbrød kommer ikke til at indeholde nær så meget luft. De hjemmelavede knækbrød har også mere smag og fylde. Desuden er det meget let at bage sine egne knækbrød, så her vil jeg give dig en nem og fitnessrigtig opskrift. Disse knækbrød er desuden meget sunde, idet de strutter af kerner, frø og fibre, og de indeholder ingen fedtstoffer.

Opskrift på sunde knækbrød

 

Det tager omkring en time at lave dejen og bagningen. Jeg fandt opskriften i Ugebladet Søndag, hvor man også finder andre gode opskrifter på sundt bagværk. Af denne dej bliver der typisk 20 stykker knækbrød.

Man skal bruge følgende ingredienser:

1 dl havregryn
2 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner
3½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl vand
1 dl olie

Man blander de tørre ingredienser sammen, hvorefter man blander de to våde ingredienser i, som er vand og olie. Man glatter dejen ud fladt på en bageplade med bagepapir under. Marker med en stor kniv rillerne mellem selve stykkerne, således de efter bagningen nemt kan knækkes i de rette stykker. Dejen skal ikke hæve, idet man anvender bagepulver som hævemiddel. Bagetiden er omkring 20 minutter ved 200 graders varme. Bagefter skal de afkøles på en rist, hvorefter de pakkes ned i en lufttæt emballage. Disse hjemmelavede knækbrød er ideelle i mange sammenhænge, idet man kan spise det om morgenen, til madpakken eller som et lille mellemmåltid eller som snack. Man kan eventuelt komme smør, ost, pålæg eller andre ting ovenpå dit knækbrød.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *