Væg løbetøj med omhu

Mange danskere dyrker fitness og løbetræning dagligt, hvilket naturligvis er en god ting for din krop og dit helbred. Men husk nu at gå hele vejen, for du vil bittert fortryde det, hvis du får nye problemer med dine ben og fødder, fordi du har brugt forkerte løbesko og måske forkert løbetøj til løbeturen. Derfor vil jeg her orientere dig om, hvilke løbesko og løbetøj, som er bedst for din krop. Du kan finde mere inspiration og oplysninger om løbetøj i specialbladet iForm.

Husk at stille krav til dit løbetøj

 

Med det rette løbetøj er der ingen undskyldning for at blive inden døre. Her er en guide til, hvordan du bliver godt klædt på til løbeturen.

Løbejakke

 

En vindtæt løbejakke er obligatorisk med mindre det er meget varmt, fordi løbejakken beskytter kroppen mod afkøling. Mange løbejakker er både vindtætte og vandafvisende. Til gengæld er åndbarheden i top, så sveden næsten uhindret kan fordampe væk fra kroppen. Helt vandtætte modeller egner sig kun i begrænset omfang til sveddrivende løb, fordi vandtætheden, til trods for reklamernes påstande, går hånd i hånd med en begrænset åndbarhed.

Løbesko

 

Aldrig har udvalget af gode løbesko været så stort, hvor de store mærker kontinuerligt forbedrer deres klassikere, mens minimalistsko til naturligt løb bliver stadig mere populære. Det er skønt at have meget at vælge imellem, men det kan også være noget af en opgave. Her kan du se informationerne til de mest populære løbesko, hvor vi ser på følgende testkriterier: pasform, komfort, støtte og stabilitet, stødabsorbering, design samt tekniske detaljer.

Model: Inspire10

En god dynamisk sko til mængdetræning med 12 mm hældrop. Inspire 10 har den lette og bløde U4IC-mellemsål, som skulle give en øget stabilitet og affjedring under løb. Foden bliver holdt godt på plads i Inspire 10, og tåboksen beskytter godt. Hælkappen deler testpanelet, da en enkelt føler, at den presser ind på akillessenen, mens en anden synes, at den støtter godt op om foden. Åndbarheden er rigtig fin, og fungerer godt både indendørs og udendørs. Sålen i hælen føles mere stiv end i forfoden, men den giver udmærket støddæmpning. Støtten i skoen er helt superb og især god på de længere ture.

Model: Karhu Flow Trainer

Til den neutrale løber, som søger en let og effektiv løbestil. Den skulle være holdbar nok til at bruge til hverdagstræningen, og er samtidig god til forskellige distancer. Den bløde EVA-mellemsål skulle lægge op til et mere naturligt og komfortabelt løb. Materialet i Karhu Fluid er meget specielt og kræver tilvænning. Materialet knitrer og det er lidt plastikagtigt i det midterste lag. Skoen føles til gengæld let og blød at have på, men vi savner bedre greb i hælkappen, da den føles for blød. Åndbarheden fungerer udmærket, og testløberne oplever en fin balance i sålen mellem stivhed og fleksibilitet. Stødabsorberingen er ok, men på asfalt, løbebånd og længere ture mangler vi en smule mere affjedring for optimalt løb.

Sports-bh

 

Få hold på barmen, så den ikke hopper og danser under løbeturen, med sine brede stropper og smidige, men faste materialer. Den forebygger ømhed i barm, skuldre og nakke. Bh’en forhindrer desuden, at brystvorterne gnider mod løbeundertrøjen, hvilket ellers kan resultere i ømme og endda blødende brystvorter.

Løbestrømper

De specielle løbestrømper irriterer ikke foden og transporterer sveden væk fra huden. Derved mindsker du risikoen for vabler og gnavsår, og foden holdes tør og varm.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *