Sund aftensmad med stuvet hvidkål og frikadeller

Jeg plejer normalt ikke at være meget for stuvet hvidkål, men min mor har en opskrift, som har fået mig overbevist! Den er en smule anderledes end den klassiske version, da der kommer chili i hvidkålen. Jeg syntes, at det gør retten mere spændende, og det pifter på en måde retten op. Med den her opskrift er der nok mad til omkring fire mennesker. Hvis du søger den mere klassiske opskrift, så prøv den her fra Familie Journalen.

Frikadellerne til stuvet hvidkål

Til frikadellerne får du brug for et halv kilo hakket kalvekød eller lignede, et æg, et halv revet løg, hvedemel og mellem 1-2 decilieter mælk. Derudover skal du bruge både smør og olie plus salt og peber. Rør salt i farsen, derefter kan du komme de øvrige ingredisenser i, og huskt at røre det godt rundt. Steg dem herefter på en pande ved høj varme kort, og derefter steg dem færdig ved lavere temperatur i femten til tyve minutter.

Stuvet hvidkål med chili

Du skal bruge et halvt hvidkål, en halv liter mælk, 50 gram smør og mel, og som sædvanligt salt og peber, når du skal smage det til. Start med at skylle hvidkålen, og du kan derefter snitte den fint. Når det er gjort, så skal det koges i letsaltet vand i omkring fem til ti minutter. Når de er møre, så skal du lave en opbagning. Her skal du smelte smørret, rør melet i og til sidst hælde mælken i. Smag det til med salt og peber. Når saucen er klar, så kan du komme hvidkålen i og smage det til med chili.

Chilien hjælper en del, men kom ikke for meget i, da det sagtens kan dominere retten for meget. Tro mig, jeg har lavet den fejl før, da jeg tænkte ”Jo mere, jo bedre”. Rookie mistake. Jeg håber, at du nyder retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *